Økologi

Økologi betegner læren om, hvordan de levende organismer, herunder menneskene, spiller sammen med deres omgivelser, dvs. hvordan organismerne får deres føde, slipper af med deres affaldsstoffer, hvad disse stoffer gør ved omgivelserne osv. Et centralt begreb i økologien er fødekæder. Hermed menes en kæde af organismer, der lever af hinanden, f.eks. alger, dafnier, småfisk, større fisk, rovfugle. I virkeligheden er det mere korrekt at tale om fødenet, idet hver organisme ofte indtager flere slags føde og også selv ædes af flere slags organismer.

Økologien er nyttig til at beskrive samspillene i naturen – herunder samspillet mellem menneskene og den øvrige natur. Økologien fortæller os, at vi skal tilbageføre de nærings-stoffer til jorden, som vi fjerner, og at det ikke er nok blot at tilføre nogle enkelte stoffer, som det gøres via kunstgødning. Den fortælle os også, at det får konsekvenser, hvis vi udrydder nogle dyre- og plantearter. Naturen er ikke blot et tag-selv-bord, hvor vi kan bevare de arter, vi ønsker og udrydde de andre – netop fordi arterne er forbundet til hinanden i de nævnte fødekæder eller -net.

Kilde: “Leksikon for det 21. århundrede ” Leksikon.org Klik for den fulde tekst.

Biodiversitet

Biologisk mangfoldighed: mangfoldigheden af levende organismer fra alle kilder, herunder bl.a. terrestriske, marine og andre akvatiske økosystemer og de økologiske strukturer, de indgår i; dette omfatter mangfoldighed inden for de enkelte arter og mellem arterne samt økosystemernes mangfoldighed.

Biologiske ressourcer: genetiske ressourcer, organismer eller dele heraf, populationer eller en hvilken som helst anden biotisk bestanddel af økosystemerne, som kan udnyttes af eller have værdi for menneskeheden nu eller i fremtiden.

Læs hele RIO – konventionen på dansk

Klik endvidere ind på Center for Biodiversitet, der har mange relaterede artikler.

I økologisk jordbrug bruger vi ikke pesticider. Denne rapport beskriver pesticidernes udvikling og virkning både før og nu.

Gamle danske svineracer

De danske landsvin og landracesvin før, nu og i fremtiden
Af Birgit bak maj 2004

Tidligere forstander ved kgl. Veterinærskole fra 1801, Erik Viborg skrev i den første uddybende bog om svin i Danmark: “Veiledning til svinets behandling som huusdyr” Udgivet i 1804, følgende i sin indledning: “Af alle vore huusdyr har svinet mindst tildraget sig kyndiges opmærksomhed. Dets behandling har været overladt til vankundige svinehyrder, og det er selv hos oplyste Nationer blevet holdt for en vanærende haandtering, at befatte sig med de operationer, mennesker underkaster dette dyr.” Denne udtalelse til trods har svinet formået at overleve som art og i et utal af variationer. I dag er det desværre således, at variationerne inden for arten bliver mindre og mindre. grundet den globale handel med avlsmateriale samt avlsmål, der i hovedtræk stræber effter øget effektivitet i produktionen. Derfor er det også nok så vigtigt, at vi bevarer alle diversiteter af de restpopulationer, vi har bl.a. her i Danmark har i den gamle sortbrogede og uforædlede landgris samt i det mere industrielt udviklede landracesvin anno 1970.

Læs hele artiklen om landsvin