Der er nok at se til selv på et lille landbrug. Man er så at sige prisgivet årets gang. Er sommeren enten for våd eller for tør, vil vi kunne se det på vores udbytte. Er vinteren hård, får vi orkan, eller pjaskregner det hele den mørke tid; også dette har indflydelse på vores dagligdag.

Alle disse ting, som vi ikke kan stille noget op imod, kun udbedre skaderne efter, er det der får os alle sammen til at føle, at vi lever. Man er i pagt med naturen; men samtidig underlagt dens magt fuldt og helt.

Derfor er det ikke spor rart at tænke på, hvorledes menneskeheden driver rov på vores Jord. Vi har jo kun den samme!

Sortbroget Dansk Landsvin

Refshøjgaards grise laves som sæsonproduktion, hvilket i praksis betyder, at søerne kun får et hold smågrise i det tidlige forår. Grisene går hos deres mor til de bliver slagtet, og hun bestemmer selv, hvor længe de skal die. Normalt fravænner hun sine smågrise, når de er ca. 16 uger (loven siger 7 ugers fravænning ved økologisk produktion).

Om vinteren får ornen lov til at gå sammen med sin flok, og vil naturligt løbe søerne i nov. dec. Vores grise er statskontrollerede økologiske samt godkendt under Dyrenes Beskyttelses Danark mærke, og sælges under DBs mærke ”Velfærdsdelikatesser. De går derfor på friland hele året. Skal de endelig på stald, vil det udelukkende være i en kort vinterperiode p.g.a. vejret. I givet fald vil de have masser af plads og halm at boltre sig i. Det er grisenes velfærd, det først og fremmest handler om, så en evt. flytning til stald, sker ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Alle grisene får grovfoder, græs og masser af økologisk frugt og grønt ved siden af deres økologiske kraftfoder.

Vi er ved at indarbejde et foldsystem, som gør at grisene får adgang til størst mulig diversitet i det foder, som de selv kan søge. Kornprodukter kan ikke helt undværes, men skal erstattes med andre proteinholdige foderemner, som ikke er så miljøbelastende at dyrke, som korn er.

Denne fantastiske svinerace, som er Birgits ”hjertebørn” udemærker sig ikke kun ved, at være et både sjovt spændende og omgængeligt dyr. Den kvitterer hele vejen igennem for sin eksistensberettigelse, idet kødet er fantastisk smagfuldt. Det minder både i smag og struktur om vildsvin.

Det er mørkt, marmoret og grovere i strukturen, ægte gourmet. Racen har tendens til at sætte mere fedt i midten af sin opvækst end moderne svineracer, men ved at vi nu er begyndt at slagte dyrene ved lavere vægt og som unge dyr, undgår vi det problem. Til gengæld får vi et ægte stykke gourmetkød samt nogle parteringer, som passer i en almindelig families fryser.

Hereford Kvæg

En dejlig omgængelig kvægrace, som er de dyr, Erik nyder at gå og passe. Racen har det bedst med at være ude hele året. Naturligvis har de adgang til varmt og tørt leje under tag, men det skal være slemt vejr, før de selv vælger at gå ind. Det er stille og rolige dyr, men tyrene er godt nok nogle ordentlige fyre, som kan brøle ret så frygtindgydende. Der er ikke noget kønnere end de små kalve, som vi får hvert forår. Ofte har vi held til at gøre dem så tamme, at de hellere end gerne vil kløes på ryggen og lege med hundene.

Kvæget fodres hovedsaligt med græs, som dyrene selv tager på markerne. Kalvene går ved deres mor til 1 – 2 måneder før end, hun skal have den næste kalv. Det gør, at hun ikke bliver fed og får svært ved at kælve, og kalvene kvitterer med at vokse og trives helt fantastisk.

Udover græs, hø og ensilage, får vores kvæg naturligvis nødvendige mineraler, men de får INGEN kornprodukter, det som man kalder færdigfedning, da vi har erfaring med, at det sætter sig netop som fedt. Derfor er kødet altid tilpas i fedtmarmoreringen, det er mørt, saftigt og mørkt, og smelter næsten på tungen. Det sidste skyldes naturligvis også, at det er kroghængt hos vores slagtehus.

Grise og kvæg slagtes og parteres hos Aidt Slagtehus. Vi går i overvejelser om, hvorvidt det kan lade sig gøre at aflive på marken, og efterfølgende køre slagtekroppen til slagtehuset; men der er en del praktiske foranstaltninger, der skal være i orden, for at det kan lade sig gøre.

Transporten er kort og sker med en fast vognmand, hvor vi har aftale om, at dyrene ikke må stresses unødigt ved af- og pålæsning eller under transport.

Frugt og grønt

Hvert år i maj måned får vi ekstra travlt i marken. Da begynder rabarbersæsonen nemlig. Og det er noget vi dyrker rigtig meget af. Vi har 1 td. land med vinrabarber, som trækkes, bundtes og pakkes i containere. Disse bliver solgt til supermarkeder via en pakkecentral for økologiske grøntsager. Planterne er en lokal sort, som har været dyrket her på egnen i over 50 år. De er flotte røde og med et lavt indhold af oxalsyre.

I 2013 plantede vi en del frugttræer, som vi håber, kan komme både vore kunder, os selv og vores dyr til gode i løbet af ganske få år.

Vi har en udvikling i gang med vores frugt og grønt produktion. Meningen er, at vi på sigt vil opbygge det, der kalder en et agroforestsystem, hvor dyr, grønsager og frugttræer kommer til at indgå i en større symbiose.

Foder til dyrene

Den største foderafgrøde, som vi har, er vores kløvergræsmarker, som både kvæg og grise har glæde af.

De etårige afgrøder bliver sået om foråret. Dette gøres for at få den bedst mulige udnyttelse af den begrænsede gødnings-mængde, vi har til rådighed. Vi dyrker især byg og havre; men har også indimellem vårhvede. Vårhveden som er meget næringsstofkrævende skal sås efter en bælgafgrøde.

Dette betyder, at vi kan så hvede efter f.eks. ærter eller hestebønner som vi også dyrker ind imellem.

Har vi foderafgrøder, som vi ikke selv kan nå at bruge, sælger vi enten til kolleger, hestefolk eller korn- og foderstoffirmaer. Vi vil gerne forsøge med oprindelige sorter, da der i disse ofte er masser af vitaminer og aminosyrer, som kan komme vores dyr til gavn.

Samtidig vil vi gøre forsøg med andre proteinafgrøder, som dyrene selv kan spise direkte fra markerne.